Rally sæson 2011
Jeg har ændret placeringen af logo'et på billederne. Jeg har valgt at sætte det midt på, da der er for mange der bruger billederne fra hjemmesiden. Det er jeg rigtig ked af, så derfor har jeg set mig nødsaget til at gøre dette. Jeg synes bestemt ikke det fremmer billederne, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal hindre, at billederne bliver snuppet :-(
Viking Cup 4 finalen 19. november
Årets allersidste løb blev afviklet en lørdag eftermiddag i og omkring Frederikssund, så vi skulle heldigvis ikke så langt.
Lys var der ikke meget af og jeg afprøvede nyt udstyr, som jeg bestemt ikke var dus med, så billeder er der desværre ikke mange af.
Link til billeder her
YM finalen Nyborg 6. november
Dagen startede ud med våde veje. Nogen kørte forsigtigt, men ikke alle og det resulterede i nogle knubs til bilerne. Men jeg er overrasket over hvor sent nogle kunne bremse ned til sving uden at skride og for hver gang de kom i heatet, blev bremselængden kortere og kortere. Det er imponerende.
Vejret var diset og koldt, men der var en del tilskuere alligevel.
Vi blev desværre nødt til at køre hjem efter 3. heat, da jeg ikke havde det så godt.
Link til billeder her
DM6 Herning 28-29 oktober
Det sidste DM løb af stablen i Herning i forbindelse med Biler for alle i Messecenteret. Det var kanon, at være med til finalen og præmiefesten. At få afslutningen på DM'et med. Kæmpestort TAK til dem, der var med til at gøre det muligt.
Vejret var noget diset og lys var der ikke så meget af, men det er også sidst på sæsonen og det er ikke de nemmeste betingelser som fotografer.
Vi stod på SS2, SS6, SS9 og SS14
Link til billeder her
YM4 Roskilde 22. oktober
Så lød startskuddet til det sidste YM på østsiden. Det blev kørt på Dyrskuepladsen i Roskilde en flot efterårsdag.
Link til billeder her
SM6 Frederikssund 16. oktober
En skøn dag, med et fedt løb :-) Det var jo hjemmebane og det er altså specielt. Især de åbne løb, hvor de også kommer fra de andre klubber. Det er så hyggeligt og stemningen var helt i top.
Vi startede ud med Danish Agro, fordi jeg ville som sædvanlig ud til hoppet, men det var ikke den største succes, for der var glat som bare pokker og på grund af containere, måtte keglen sættes tættere på hoppet, så der blev kørt strategisk (lidt forsigtigt) ;-)
Vi tog resten af Elsenbakken, da feltet havde været igennem i Jørlunde og efter pausen tog vi over på Brio-prøven.
Link til billeder her
YM3 Nykøbing Falster 9. oktober
Vi var kommet dagen før og havde sovet i vores campingvogn 10 km fra Nykøbing, så vi var dejlig tæt på.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, men der var lidt malurt i bægeret. Det kan ikke være rigtigt, at fordi der skal spares penge, er der kun 1 toilet til rådighed og der blev først åbnet ind til det klokken 9.40. Hvad med alle de mennesker, der kom langvejs fra og i god tid! Det er ikke i orden, at de ikke kan komme på toilettet.
En anden ting, der stak i øjnene, var manglen på officials. Vi så ikke mange og et sted, i et sving, kom en bil på afveje under minebåndet, ca. 3 meter fra, hvor der sad publikum i stole. Mener, at der burde have været officials til at guide folk, hvor det var sikkert at stå. Men der var ingen i det sving.
Link til billederne her
Link til highlights her
Link til VAS kørere her
SM5 Slagelse 2. oktober
5. afdeling af Sjællandsmesterskabet i klubrally, blev afholdt af Slagelse Auto Sport.
Desværre vurderede vi en af prøverne forkert, den var ikke spændende nok for os, så vi valgte at køre ud på en anden prøve. Der gik kuk i tidsplanen, så vi desværre ikke fik de første biler med på Gummifabrikken. Det er altid lidt af et puslespil og tidsplanlægning at nå flere prøver for os, men hvis der er forsinkelser på en af prøverne, kan det rykke det hele for os.
Men der kom både billeder og video ud af det :-)
Link til billeder her
Link til video her
Link til video med VAS-kørere her
Golf event Asnæs 4. september
Vi var taget til Asnæs i Odsherred, for at forevige det årlige VW træf hos Odsherred motor co. Der var Prøv Rally, musik, kunnen udi økonomikørsel, terrænkørsel med den nye Amarok og til sidst blev jeg hejst op i en lift, så jeg kunne tage et panoramabillede af alle bilerne som var udstillet ;-)
Link til billederne her
Link til video her
Faxe kalk sprint 28. august
Tidlig søndag morgen, drog vi til Faxe, for at se en masse rally i kalkbruddet, men desværre var der en masse der havde aflyst, så der var ikke mere end 12 biler til start. Det gjorde jo så, at løbet var temmelig hurtigt afviklet og løbsledelsen besluttede, at der efter løbet ville være PRØV RALLY. Jeg ville ikke prøve, men Carsten ville gerne og han var superheldig, at få en tur med John (Silver)Kristiansen i hans flotte Ford Escort. Carstens smil sad helt op til begge ører, da han steg ud af bilen igen :-)
Prøverne var rettet noget ud, så der ikke var så mange sving i forhold til sidste år, men jeg synes vi fandt nogle rimelige steder at stå alligevel.
Link til billeder her
DM4 Slagelse 19-20 august
Torsdag aften ankom vi med campingvognen til campingpladsen/vandrerhjemmet midt i Slagelse. Det gør vi nok ikke en anden gang, for støjen fra vejen var godt nok slem, men så ved vi det :-)
Fredag aften var der shake down på kasernen lige uden for byen. Regnen var heldigvis stoppet lige inden klokken 18 og solen brød frem bag skyerne. Dejligt for publikum, sponsorer, kørere og fotografer ;-)
Lørdag bød på en masse spænding, for nogen lidt for meget. Der var mange afkørsler og næsten halvdelen af feltet udgik. Vi stod på prøve 3 og 5, derefter kørte vi ud til prøve 9, men den var ikke som vi havde regnet med, så vi kørte tilbage og tog de sidste optagelser på kasernen prøve 10.
Link til billeder her
Kalkprøver 11 Boesdal 30. juli
Campingvognen var blevet sat på Rødvig Camping fredag eftermiddag, så vi kørte ud og kiggede på området, hvor der skulle køres om lørdagen. Løbsledelsen var ved at sætte pavillioner op til trods for, at de endnu ikke vidste helt med sikkerhed om der blev løb. Vejrudsigten havde lovet regn, men som vi nærmede os lørdag, blev det mindre og mindre, hmm.
Det endte med nogle få dråber midt på dagen og vand efter at løbet var færdigt. Vildt heldigt.
Kalkprøverne er en tilbagevendende begivenhed hvert år og er sjovt for kørerne. Det køres anderledes end andre klubrallyes, da man kører direkte fra prøve 1 til prøve 2 til prøve 3. Så der er også masser for publikum at se på.
Det er et superhyggeligt løb og for dem der har lyst, grill bagefter, hvor der bliver fortalt en masse røverhistorier :-)
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS-kørere her
NCC Gammelrand 16. juli
Vi var kørt hjemmefra i god tid, så vi kunne nå at cykle banen rundt og finde gode fotosteder. Det kan sommetider være svært, når der skal tages hensyn til solens retning også og billederne/videoen skal jo også helst være spændende at se på. Det ene sted jeg stod i år, var det samme som sidste år ved grusstykket. Sidste år lettede de fleste biler, men det var anderledes i år og der var ikke rigtig nogen der lettede. Men det er jo også en arbejdsplads hvor der bliver kørt med tungt materiel til daglig og så ændrer underlaget sig der. Sår'n er det.
Men jeg synes alligevel der er kommet nogle gode skud fra dagen både foto og video.
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS-kørere her
SM4 Stevns 26. juni
På en overskyet søndag, var vi taget til Stevns for at følge fjerde afdeling af Sjællandsmesterskabet. Vi startede med at tage ud til Faxe-prøven som var 2. prøve og derefter tog vi Boesdal-prøven, som lå som sidste prøve.
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS-kørere her
Viking Cup2 11. juni
Der var ikke mere end 16 tilmeldt anden afdeling af Viking Cup, men dem der var, gav den gas.
Vi stod på Danish Agro både ved hoppet og ved vægten.
Link til billeder her
YM2 Tåstrup 5. juni
Anden afdeling af YOKOHAMA mesterskabet blev afholdt en solrig søndag på vejene bag IKEA, som de plejer.
Jeg måtte desværre "udgå" efter 3. heat og finde en stol, da ryggen ikke kunne holde til mere, øv.
Men der er da kommet billeder fra de andre heat og video fra alle heat.
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til video med VAS kørere her
KM4
I øsregnvejr blev der kørt KM på Autoopbyg og på Unicon. Jeg stod på Unicon og blev meget våd :-) Men der er da nogle billeder. Der er måske ikke så meget action som der plejer at være, men der var vildt glat, så der blev kørt lidt forsigtigt.
Carsten har ikke optaget video, da han var i Tyskland.
Link til billeder her
SM3 Køge 29. maj
Vi kom til KOA's klubhus en tidlig søndag morgen og fik udleveret prøveskitser, så vi kunne finde nogle gode prøver at stå på. Vi valgte til at starte med, prøve 2, hvor blandt andre Kim Wentzel og Lone Otto var prøvemandskab. Kim kedede sig vist lidt i ventetiden til løbet skulle starte ;-) Se billede i linket.
Vi havde desværre ikke fået de rigtige starttider, så vi missede starten på prøve 9 :-( men heldigvis "kun" 3 biler, men det er også 3 for mange, når vi gerne vil have alle med.
Det var en rigtig god dag med masser af sol og godmodige drillerier fra prøvemandskaberne :-)
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS kørere her
DM2 Juelsminde 20-21. maj
Vejret var om nogen med os, da anden afdeling af DM skulle afholdes. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel både fredag og lørdag. Fredag skyldes det nok, at Carsten havde fødselsdag ;-)
Det var en kanon weekend med masser af ræs og glade mennesker
Link til billeder her
Link til highlights her
SM2 Hyundai-løbet Holbæk 15. maj
HAMO havde fået æren af at holde 2. afdelig af SM og de havde fundet nogle fine prøver til dagens løb.
Vi lagde ud med prøve 1, hvilket var en klog beslutning, hvi vi skulle have alle bilerne. Der var desværre en del, der udgik og nogen allerede på prøve 1. Der var indtil flere gange en kantsten, der kom på tværs :-(
Som anden prøve, valgte vi at tage ud til Nordplan som prøve 11, da den blev kørt anden gang.
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS kørere her
KM3 3. maj
Der skulle køres en ny prøve denne tirsdag aften, Jørlunde maskinfabrik. Der er masser af grus, så den kunne blive spændende at stå på og som sagt så gjort. Det blev desværre hurtigt mørkt og det var overskyet, så det er ikke så meget jeg fik fotograferet. Jeg har ikke fået alle dem, der startede ud på Danish Agro.
Tak til Christina og Kasper for underholdningen i pauserne mellem bilerne ;-)
Link til billeder her
Link til video her
Lille Mats rally sprint 1. maj
Vi var taget til Hässleholm lørdag, så vi kunne køre banen rundt på vores nye cykler og finde de gode fotosteder. Det er et utroligt hyggeligt område med masser af fuglefløjt og om aftenen så vi en flok rådyr, der gik stille og roligt rundt på området. Vi huskede dem lige på, at de nok ikke skulle være på vejen næste dag!!! :-)
Søndag åbnede op med en masse sol og glade mennesker. Vildt hyggeligt.
Til sidste heat blev det regnvejr og vi havde ikke taget noget med til at beskytte udstyret..... havde stolet lidt for meget på vejrguderne.... så nu er de djævle ;-)
Men en god dag var det og det er en fantastisk bane og svenskerne er utrolig imødekommende. Dejligt
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS kørere her
Påskeprøverne SM1 25. april
Vi var taget til Nykøbing Falster, der traditionen tro, lagde ud med det første af årets SM i klubrally. Vi valgte at tage ud på sukkerfabrikken som første sted og bagefter kørte vi ud i industrien, hvor masterbanen var. Det var en prøve, hvor der startede 2 biler ad gangen. Vildt sjovt at se, når de var lige ved at være i mål, så blev der givet noget ekstra gas, for at komme først.
Det var ikke de mest optimale steder vi stod, men det er ikke altid lige let, at finde de gode steder, hvor der sker mest. Man håber jo altid, at det er det rigtige sted :-)
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS-kørere her
Viking Rally Sprint 21. april
Så var dagen kommet, hvor vores lokale klub skulle afholde sprint. Der var knap 50 biler til start.
Vejret var skønt, med sol, varme og en masse glade publikummer.
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS kørere her
YOKOHAMA 1 øst 3. april
På en tåget og lidt kold søndag formiddag, var vi taget til Avedøre Holme, for at se en masse ræs. Lige inden 2. heat sluttede, begyndte det at regne og det stoppede først efter pausen var slut og 3. heat startede. Men det var okay. Vores udstyr blev næsten ikke vådt og det var det vigtigste.
Link til billeder her
Link til highlights her
Link til VAS kørere her
Viking Cup1 12. marts
Der var 19 deltagere til start i det første Viking Cup, som blev kørt på Unicon, NAG og Vestforbrændingen. Vi nåede 2 af prøverne, Unicon som den første og NAG som den anden. Vi prøver gerne på at tage prøve 1, som den første, så er der størst chance for at få nogle skud af alle bilerne ;-)
Vejret var godt, solen skinnede og det var plusgrader, men vi skal stadig have de lange uldne indenunder bukserne ;-)
Link til billeder her
Link til video her
RallyTestDag Nykøbing Falster 5. marts
Vi var taget til det sydlige Danmark, for at være med til vores første RallyTest. Det var lidt svært, at få alle biler med, da der ikke blev kørt i en bestemt rækkefølge.
Vi valgte at tage Nysted skov om formiddagen, klubrally-prøven lige over middag og til sidst Bregninge-prøven.
Selv om vi ikke fik de "skud" med hjem, som vi kunne have ønsket, havde vi en kanon dag. Det er altid hyggeligt at komme ud og hilse på dem, vi ikke har set hele vinteren.
KM1 26. februar
Så blev årets første løb skudt i gang med et overraskende stort antal deltagere. Der blev kørt på Autoopbyg og Scania. Carsten og jeg stod på Scania.
Vejret var flot med solskin det meste af tiden. Det var bidende koldt, men vi havde klædt os godt på. Men Carsten skal ud og have nogle bedre handsker inden næste løb, for han frøs rigtig meget om fingrene og de er altså for kolde, dem han har. Handskerne altså ;-)
Det var dejligt at komme i gang igen og høre en masse rallybiler give den gas.
Link til billeder her
Link til Viking Auto Sport |