Link til pladser vi har besøgt:
|
|
Vores første overnatning på en campingplads sammen, var en enkelt nat i en hytte på Blommenslyst camping, tæt på Odense. Vi skulle besøge zoo og se Odense.
Vi havde fået "blod på tanden" med hensyn til at campere og købte en Sprite classic 530 CE fra 1998. En dejlig vogn. Efter ca. et år, besluttede vi at skifte vores Nissan Primera ud med en større vogn, for vi synes ikke den klarede det at have cv på, særlig godt.
Den nye bil blev en Citroen Jumpy 2.0 HDI og den kan trække!!! Og vi kan have vores cykler med (og alt muligt andet.....)
Inden vi købte cv, havde vi også kigget lidt på CombiCamp, men fravalgte det igen, da vi mente det ville blive for koldt og vådt.
Men men men........ Jeg var blevet ret tændt på ideen med at ligge i telt, men samtidig have komforten med køkken og faste senge og efter en del tid i tænkeboks med for og imod, besluttede vi at bytte cv'en med en cc.
Det har vi bestemt ikke fortrudt. Vi købte den i august 2008 og har nået at være afsted i den 2 gange i 2008. Første gang oplevede vi stormvejr, der rev fortelte fra campingvogne med sig, men cc'en blev hvor den var og nogle dage senere kom der kraftigt regnvejr, men den stod atter distancen for naturens luner.
|
"Teltet står sikkert og vi har foldet stolene ud. Vi puster ud. Vi er på ferie. På ferie med sind og krop - og hinanden. Vi er mere end lykkelige. Nu skal vi have en uges frisk luft og lune aftener med meget godt på grillen og nyde hinanden og være sammen. Meget mere end til hverdag. Vi vil samle sekunderne, nyde minutterne og holde fast i timerne og samle dagene. Som en buket af gode oplevelser og øjeblikke."
Teksten er hentet fra en brochure om Østdanmark |